Med fare for at få en stor del af den danske befolkning på nakken: JEG HADER SNE! Nuvel, jeg ved det er særdeles efterspurgt på denne årstid - men jeg er ligeglad. Jeg HADER den alligevel. Hvorfor dette dybtfølte mishag ved det hvide element? Fordi: Det er koldt, man bliver pissevåd, det er umuligt at køre nogen steder, det tager en halv time at skrape indkørslen fri og yderligere 20 minutter at finde frem til bilen i driverne.

Og vejrguderne har luret mig - de ser lige gennem mig og ved at jeg spotter dem. Og derfor håner de mig! Straffen faldt i nat/morges. “FUPP!” 50 cm sne er blevet dumpet i min indkørsel. Det tog en lille krig at få bilen fri. Heldigvis fik jeg assistance af en åndsfælle. Min nabo hader sneen lige så inderligt - og hun greb sin sneskovl og hjalp mig.

Og venner og bekendte jubelryster i ekstase over udsigten til hvid jul. Jeg glæder mig bare til lortet forsvinder!

Har været til frisøren i går.  Tænkte at jeg ville prøve noget nyt og valgte at bruge en formue på en af de der trendy’e  med overdrevent gode frisører. Og hun var god - og brutalt ærlig!  Hendes øjenbryn lignede et V, da hun med stram mine proklamerede:”Den inkompetente klaphat der klippede dit hår sidst, sku ha’ et slag af en skovl! Hvem fanden tynder krøller ud på den måde!!! Og se lige det pandehår… DET LIGNER JO ET TAGUDHÆNG! Godt så - har nu i flere måneder gået rundt og lignet stråtækt bindingsværksidyl på sydfyn! Armen topcharmernde der! 

Heldigvis var den skarpetunge i selvskab med uovertruffen talent. Efter 2 timer i frisørstolen var tagbelægning omdannet til frisure! Hurra - kan hermed afmelde tækkemanden!

Ny uddannet lærer overvældes af arbejdsmængden og går ned med stress.

- Er det ikke sådan cirka fordommen, man som lærerstuderende støder på igen og igen? Det har altid lydt som en kliche i mine ører. Men mine damer og herre - lad mig præsentere mig selv: “Frk. Skrap - nu som kliche! Har været arbejdsramt i en grad der grænser til det groteske. Hvilket blandt andet er skyld i tavshed på bloggen her.

Nu er man så en af de danskere der er sygemeldt med stress. En del af en ret kedelig statestik.

Og jeg har fået mig min egen hjernevrider. Jo, jo - en af dem med Louis Vutton kalender, et guldarmbånd, der har kostet et svimlende beløb som nærmer sig bruttonationalproduktet og med praksis på en af landets dyre adresser (med udsigt over bølgen blå ofcourse)

Var der i går - havde nok paraderne lidt oppe. Men der blev prikket huld på bylden - og skeletter blev hevet ud af skabet, støvet lidt af og vist lidt frem.

Har altid syntes at det der stress-hysteri var lidt overdrevet. Indtil jeg oplevede det selv. Vil bare gerne ovenpå snart…

• Man tænder for morgen tv og der går fem minutter før man registrerer, at man sidder og kigger på pauseskærmen på DR2
• Man er på vej ud af døren før man opdager, at man kun har halvdelen af ens ting med sig
• Man har kørt mindst 10 km uden at registrere at bilradioen er indstillet på P1 i stedet for P3
• Man først opdager, at man ikke har fået BH på og Babs & Nutte, derfor dingler i fri dresur, når man er kommet ind på skolen!

må….. ha….. søvn…. ZZzzzzzzzzzzz

En mand, der gribes af trangen til “gør-det-selv” lader sig ikke sådan slå ud. Små bump på vejen mod det færdige værk forceres med lethed og hittepå-somhed.  Således også i dette hus. Hvad gør Manden, der ikke har det rette grej at blande gulvspartel med? Stopper han sit forehavende? Lader han sig slå ud? Næh nej, han finder sin indre Georg Geoløs og sin indre Jørgen Leth og kloner de to! Dette indre kloning fører til, at han resolut griber elpiskeren i køkkenet!! opfindsomt - jovist! Snarrådigt - uden tvivl! Populært - ikke en tøddel!!

I morgen starter jeg på mit nye job. Og nuvel - går man mig på klingen, så er jeg da en smule nervøs.

Nervøs som i fuldstændig R Æ D S E L S S L A G EN!

Jeg burde jo være nervøs på grund af glad forventning. Men jeg har jo i 4 år fået tudet ørerne fulde af, hvor fuldstændig sindsygt hårdt lærerjobbet er. og ærligtalt, så synes jeg det lyder pænt skræmmende. Jeg vil så gerne gøre det godt, gøre et godt indtryk, få et godt forhold til kolleger og elever. Men jeg er jo lidt af en nybegynder. Et uskrevet, nyuddannet blad.

Og så er jeg jo nok lidt præget af sidst jeg var nyuddannet - med min gamle uddannelse. Der fik jeg jo Chefen Fra Helvede - der var skyld i at flere, jeg selv indbefattet, endte med at sidde og tude ude på toiletterne.

Men i morgen starter et nyt kapitel i mit liv og jeg forlader for bestandigt livet som studerende. Måske er det i virkeligheden derfor jeg er så nervøs.

Det viser sig, at en eller anden glarmester på Sjælland, har malet et telefonnummer på sin ene gavl. Det forkerte nummer! Mit nummer!

!##!&# RØV!

Har på fornemmeren, at jeg kommer til at sige sætninger som:” Nej, jeg kan ikke skifte ruden i din fordør!” og lignende pænt meget i nærmeste fremtid!

Hvordan bærer man sig ad med at male det gale nummer på sin gavl - OG IIKKE OPDAGE DET!

Jeg er velsignet med en mor, der ingen laster har. INGEN! Hun ryger ikke, drikker ikke, spiser ikke kager, chokolade eller snold, roder ikke…. Det nærmeste hun kan komme på en last er frugt. En dag jeg var hjemme ved dem, bemærkede jeg at den normalt så bugnende frugtkurv var noget trist at se på. Mors svar: “ja - jeg har sat mig selv under administration. Jeg kan ikke lade være med at spise det, hvis vi har det hjemme. Og det kan jo også bliver for meget med det der frugtsukker” 

Min mor er min modsætning på flere områder. Hun er pertentlig, selvdisciplineret og et ordensfreak. Sniger vægten sig mere en 2 kg over gennemsnitsvægten, indleder hun straks en udrensnings- og slankekur. Jeg er et rodehoved, springer på flere fronter i tilværelsen gerne over hvor det berømte gærde er lavest (rengøring blandt andet - HADER det - det skal bare overståes. Min mor hygger sig med det) og så har jeg op til flere laster. Takket være disse er jeg nu den heldige ejer af 20 kgs overvægt som jeg pt. forsøger at ryste af mig. Det falder mig dog noget svært takket være disse små sataner. her kommer de… DE FEM BENSPÆND:

1. COLA
   af enhver slags og mærke. Jeg er ikke kritisk. Undtagen Jolly - AD!
2. Asti
   - nektar for guder
3. Chokolade
   - hvor min mor nyder et par firkanter af den dyre kvalitetschokolade og derefter gemmer resten væk - da indhalerer jeg snildt en hel plade af det billige
4. smør
   - fordi ostemaden bare smager bedre med smør under
5. is
   lige så snart temperaturen sniger sig over 15 grader, må jeg bare ha’ is hver dag!

Jeg tror de fleste kender det fra folkeskoletidens gymnastiktimer. Man står der i egne tanker og klæder om, da man pludselig mærker den brændende svie, fordi en eller anden satan har svirpet en med et vådt sammenrullet håndklæde. Jeg har en bekendt der er mester i at aflevere verbale udgaver af de der svirpere!

Forleden mødte jeg hende på gaden og jeg fortalte hende glad om mit nye job. Hvortil damen svirper: ” Der skal du nok falde godt til. De ansatte lærer tænker ikke så meget over deres egen rolle, men går bare ind og gør det de altid har gjort!”

SWAP!!! Ta´den! det var først da hun var gået videre, at jeg kom til at tænke over, hvor strid en kommentar det var. Tak for det du - hun har lige påstået, at jeg aldrig foretager mig nogle didaktiske overvejelser som lærer. Aldrig reflekterer over egen lærerrolle. Hun nåede desværre at forsvinde i mængden inden jeg kom i tanke om et passende svirp til hende.